Kræft - det vedrører os alle.    

Hver tredje dansker rammes af kræft. Principielt kan man sige at hver eneste dansker der ikke selv er ramt af kræft, kender en eller flere der er ramt af kræft i en eller anden form. Der findes mange former for kræft, nogle er sværere at gøre noget ved end andre.

Fælles for de fleste former er det faktum, at det ændrer ens liv. Det påvirker i større eller mindre grad resten af livet og det er her Kræftens Bekæmpelse går ind og støtter ikke kun de der bliver ramt, men også de pårørende.

Når man selv har haft eller har kræft bliver man meget bevidst om hvor vigtigt det er at Kræftens Bekæmpelse findes og det er årsagen til at jeg personligt har valgt at bruge en del af min tid på at yde en indsats indenfor Kræftens Bekæmpelse.

Jeg har haft kræft i blæren og har derfor valgt at gøre en indsats i Blæreforeningen, hvor vi har startet en jysk afdeling, for at kunne lave informationsmøder og erfamøder i denne del af landet.

Afdelingen blev opstartet i April måned 2012.

Har du lyst til at høre mere om dette er du meget velkommen til at kontakte mig.

Hvad er blærekræft?

Kræft er ukontrolleret vækst af celler, der ikke respekterer vævets normale afgrænsninger. Når en sådan vækst foregår i urinblæren, kaldes det blærekræft.

Kræft kan sprede sig til helt andre dele af kroppen. Dette sker ved, at kræftcellerne føres med væskestrømmen i blod eller lymfebaner, får fæste i friskt væv og begynder at formere sig ved celledeling. På den måde opstår "dattersvulster" eller metastaser, som vokser videre og ofte gør større skade end den oprindelige modersvulst.

Forstadiet til blærekræft formodes i de fleste tilfælde at være papillomer (”polypper” i blæren). Disse godartede svulster er ikke i sig selv i stand til at sprede sig til resten af kroppen, men kan udvikle sig til regulær blærekræft, hvis de ikke behandles i tide.

Der nydiagnosticeres omkring 1700 tilfælde af blæretumorer om året i Danmark, og heraf påvises 75 % hos mænd - dvs. at tre af fire som rammes er mænd. Sygdommen optræder hos begge køn hyppigst mellem 50 og 80 års alderen. Mindst 12.000 nulevende personer i Danmark har enten haft eller har sygdommen.

På diagnosetidspunktet vil omkring 50 % af alle blæretumorer være regulær blærekræft, mens de resterende 50 % vil være papillomer

Der er flere kendte risikofaktorer for udvikling af blæretumorer. Den største risikofaktor er cigaretrygning, der er forbundet med en 3 gange øget risiko for udvikling af blæretumor.

Det typiske symptom på blærekræft er blod i urinen. Ser man blod i urinen, bør man derfor betragte det som et kræftsymptom og kontakte læge så hurtigt som muligt.

Overfladiske kræftforandringer i blæren samt papillomer kan behandles med kikkertoperation gennem urinrøret – evt. suppleret med en skyllebehandling af blæren.

Dybere voksende kræftforandringer i blæren kan kun behandles ved en operation, hvor blæren fjernes eller strålebehandling, hvis operation ikke anbefales af forskellige årsager.

Kemoterapi kan komme på tale ved spredning af sygdommen.